Er du klar til sommerens festivaler?

Den danske sommer er fyldt med festivaler som er attraktive for unge og studerende. De byder ofte på spændende musikprogrammer, som skal lokke gæsterne til. Men er du klar til at give den gas?

Vi har fundet en række gode råd, så du kan nyde din yndlingsfestival fuldt ud!

Hav styr på logistikken:
Med mindre du bor i samme område som festivalen er det en god ide at dine venner og dig tænker logistik ind. Skal I med tog, kan I blive kørt eller står den på en bustur. Sørg for i god tid at arrangere transporten så I ikke står fuldstændigt udmattede på sidste-dagen, og er rådvilde og bare gerne vil hjem.

Pas på lyden:
Du tænker nok ikke over det, når du står til den ene fede koncert efter den anden, men den høje lyd kan give varige skader på din hørelse. Du kan med fordel købe dig nogle formstøbte ørepropper som koster lidt mere end almindelige ørepropper, men er mere behagelige at have på. Hvis du er på en festival hvor du skal overnatte kan du overveje formstøbte høreværn, som har samme effekt, men blokerer mere af lyden når du gerne vil sove i fred. Du kan finde hjælp her: https://dkhc.dk/hoerevaern/

Drik og spis nok:
Nej, øl og sprut tæller ikke som væske, og chips tæller ikke som mad. Skal du være afsted i længere tid er det afgørende at du får mad og drikke i ordentlige mængder. Gør det til en vane at drik 0,5l vand hver gang du har været på toilet – på den måde kan du huske dig selv på at drikke nok. Husk at få mad minimum tre gange om dagen, og gerne mad med lidt gods i. Du kan på de fleste festivaler efterhånden få meget mere end burgere og franske hotdogs – husk at udnytte dette.

Med de tre ovenstående råd i bagagen er der kun tilbage at ønske dig en super sommer i selskab med en masse dejlige mennesker, og en masse fede koncerter.


Udgivet

i

af

Tags: