Sådan kommer du godt fra start i studielivet

Sådan kommer du godt fra start i studielivet

At flytte hjemmefra og begynde at studere kan være en stor omvæltning, og der er mange ting, man skal tænke på. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kommer godt fra start og dermed også øger din chance for at komme godt i mål og skabe et godt liv for dig selv.

Særligt de unge som har fået alting gjort for dem, og som går under betegnelsen curlingbørn, kan have svært ved at overskue det nye liv, hvor man selv skal vaske tøj, købe ind og sørge for at komme op om morgenen, og her er der behov for en vis grad af selvdisciplin.

Fokuser på arbejdet

Når du begynder at studere, er det vigtigt at fokusere på netop at studere, og altså ikke bruge al tiden på pjat og pjank. Naturligvis skal der være plads til en lille pause i ny og næ, hvor man kan se en film eller spille kort på nettet, men studiet og lektierne er nu engang det vigtigste, så det bør man sørge for at prioritere. Afsæt tid hver dag til at lave dine opgaver og sørg for at aflevere til tiden.

Kom i gang med at investere

Selvom der som studerende ikke er så mange penge at gøre godt med, kan det betale sig at se på, om man alligevel kan lægge en lille smule til side hver måned til at investere for. Det gælder om at komme i gang så tidligt som muligt, for på denne måde får man glæde af renters rente princippet, hvilket vil sige at pengene hele tiden forøges. Hvis du kan finde tiden til det, kan det derfor være værd at overveje at tage et studiejob, hvor du kan tjene lidt til at supplere SU’en med.

Netop fordi pengene ofte er små, mens man studerer, er det vigtigt at være påpasselig med dem og ikke bruge for mange på unødvendige ting. Lad være med at begynde at ryge, og tag en madpakke med fremfor at købe dyr frokost i kantinen eller på gaden. Lav mad selv og køb ind, når der er tilbud, på den måde kan du spare mange penge, som du i stedet kan bruge på andre ting.

Glem ikke at feste

Man skal dog ikke glemme at have det sjovt, og studietiden er for mange noget, man tænker tilbage på med glæde. Selv om det er af stor vigtighed at passe sine studier, bør man også tillade sig at deltage i de fester og andre arrangementer, der byder sig til når man er studerende. Den sorgløse tid med kammerater og kun få forpligtelser kommer ikke igen, og det gælder derfor om at nyde den, mens tid er.

Der er altså flere ting, man med fordel kan have i tankerne, når man har været heldig at komme ind på et studie og skal til at bo for sig selv, og med denne lille guide er du godt rustet til at træde ind i denne nye fase af dit liv.


Udgivet

i

af

Tags: